Et billede af en genkendelig person er en personoplysning, så GDPR gælder, når virksomheden lægger det på hjemmesiden, LinkedIn eller andre kanaler. Svaret på samtykke afhænger af, hvem der er på billedet, og hvad det skal bruges til. Medarbejderbilleder kræver som udgangspunkt, at den ansatte er indforstået, og ved fotos sker det med et samtykke. Video følger en anden vej. Kunder og gæster bedømmes ud fra en helhedsvurdering. Reglen fra før 2019 om portræt og situation gælder ikke mere.
Skellet mellem portræt og situation er væk
Indtil september 2019 skelnede Datatilsynet mellem situationsbilleder og portrætbilleder. Tilsynet opgav skellet, fordi grænsen var uklar i praksis. I dag afhænger det af en helhedsvurdering af billedet og formålet med offentliggørelsen, og det er virksomheden, der skal finde grundlaget.
Har I ingen tilladelse, kan et almindeligt billede offentliggøres efter interesseafvejningsreglen i art. 6, stk. 1, litra f, hvis jeres interesse vejer tungest. Datatilsynet lægger vægt på, hvor og hvorfor billedet er taget, sammenhængen og formålet. Afgørende er, at personerne ikke med rimelighed kan føle sig udstillet, udnyttet eller krænket, fx ved markedsføring. Datatilsynets eksempler trækker en brugbar linje.
- Publikum til en koncert · Besøgende hos lægen
- Besøgende i en zoologisk have · Kunder i banken og i fitnesscentret
- En forenings aktiviteter · Gæster på en bar eller natklub
Datatilsynet nævner også ansatte på arbejde blandt dem, der normalt kræver samtykke. For en virksomhed peger det på, at et oversigtsbillede fra et åbent arrangement oftest kan bruges, mens et nærbillede af en kunde i butikken kræver en tilladelse. Billeder med børn og unge kræver særlig omtanke. Viser billedet fx et helbredsforhold, er det følsomt, og Datatilsynet skriver, at offentliggørelse uden samtykke sjældent kan lade sig gøre. Samtykke er heller ikke altid vejen. I en afgørelse fra 2023 om et offentligt hospitals opslag fandt tilsynet, at patienters samtykke ikke holdt på grund af det ulige forhold, så klinikker og andre med et lignende forhold bør være varsomme.
Fotos af medarbejdere
Datatilsynets ansættelsesvejledning, afsnit 3.3, deler emnet op. Navn, arbejdsområde og kontaktoplysninger på hjemmesiden kan arbejdsgiveren uden videre offentliggøre på legitim interesse. Billeder kræver mere.
Er personen i centrum for arbejdet, eller er funktionen rettet mod offentligheden, kan arbejdsgiveren betinge sig portrætbillede på hjemmesiden, hvis det er nødvendigt af hensyn til arbejdets karakter. I andre tilfælde skal arbejdsgiveren sikre sig, at den ansatte er indforstået, og fotos, der let kan skiftes ud, kan ske med et samtykke. Intranettet er lettere. Her kan en privat arbejdsgiver bruge legitim interesse til portrætter, så kollegaer kan genkende hinanden, men den ansatte kan gøre indsigelse.
Samtykket skal være frivilligt, og det er en vanskelig størrelse i et ansættelsesforhold, se samtykke, det forkerte grundlag. Sig derfor tydeligt, at et nej ingen følger har, og lad fotografen have en plan for dem, der ikke ønsker at medvirke.
Samtykket bør vise, hvilke billeder det gælder, hvad de bruges til, hvor de vises, og hvordan det trækkes tilbage. Selve teksten kan være kort.
Video er noget andet
Ved rekrutterings- og markedsføringsvideoer er samtykke næppe et grundlag, for videoen er dyr at lave, og den ansatte kan frygte følger af at sige nej eller fortryde. Arbejdsgiveren må sikre sig på anden måde, at den ansatte er indforstået.
Vejledningen beskriver et forløb, hvor I på et personalemøde eller på intranettet fortæller om videoen, og at den, der vil medvirke, kan henvende sig. Samtidig gør I opmærksom på, at man ikke uden videre kan fortryde bagefter. Er det på plads, kan en privat arbejdsgiver bruge art. 6, stk. 1, litra f. En indsigelse kan dog stadig være berettiget, og så skal videoen slettes eller redigeres.
Når nogen fortryder eller fratræder
Bygger I på samtykke, kan det trækkes tilbage efter art. 7, stk. 3, og billedet skal fjernes fra nettet, hvis der ikke er et andet grundlag. Det, der er sket før tilbagekaldelsen, er stadig lovligt. Bygger I på legitim interesse, er det en indsigelse, og Datatilsynet skriver, at I bør fjerne billedet umiddelbart, hvis personen ikke ønsker det liggende på nettet.
Fratrædelse er det oversete punkt. I en afgørelse fra december 2021 brugte en virksomhed gamle billeder af en tidligere medarbejder i en markedsføringsvideo på sociale medier. Virksomheden henviste til legitim interesse og til, at billederne havde ligget på nettet i årevis. Datatilsynet udtalte kritik og gav påbud om sletning. Tilsynet fandt, at personens interesse i at holde billederne ude af markedsføringen vejede tungest. Billedernes alder ændrede ikke resultatet.
Læg derfor billederne ind i fratrædelsesforløbet. Listen skal dække hjemmesiden, sociale medier, præsentationer og den billedbank, kampagner hentes fra. Ophavsret til billedet er en anden lov og afgøres ikke her.
Oplysning og overblik
Personerne på billedet skal som hovedregel vide, at det bliver offentliggjort, så de kan reagere. Det gælder også ved arrangementer, hvor et skilt ved indgangen eller en linje i invitationen kan være en praktisk løsning. Det er vores forslag. Datatilsynet angiver ingen bestemt form. Reglerne står under oplysningspligten.
Det gør I nu
Gennemgå billederne på forsiden, om-siden og de seneste opslag. Skriv ud for hvert, hvem der er på, hvilket grundlag I bruger, og om personen stadig er ansat. Mangler svaret, så tag billedet ned, indtil det er på plads. Skal arbejdet gøres for hele virksomheden, kan det indgå i en GDPR-gennemgang.
Det skal I lade være med
- At sige, at billedet tilhører firmaet · det svarer ikke på, om personen må vises.
- At genbruge gamle billeder i nye kampagner · nyt formål kræver ny vurdering.
- At bruge samtykke til en dyr video · vejledningen peger på en anden vej.
- At glemme billedbanken ved fratrædelse · det er dér, næste kampagne henter fra.
Det skal I kræve af den eksterne
- ☐ En kort samtykketekst til fotos og et forløb for video.
- ☐ Et punkt om billeder i processen ved fratrædelse.
- ☐ Rådgivning om grundlaget, mens marketing selv vælger billederne.
- ☐ En stikprøve af hjemmeside og opslag med et kort notat.
Kilder
- Datatilsynet: Sociale medier og billeder på internettet: helhedsvurdering, eksempler, oplysning og indsigelse.
- Datatilsynet: Ændret praksis i forhold til billeder på internettet, 26/9 2019.
- Datatilsynet: Vejledning om databeskyttelse i ansættelsesforhold: afsnit 3.3, Arbejdsgiverens hjemmeside.
- Datatilsynet: Afgørelse om billeder af en tidligere medarbejder, 1/12 2021.
- Datatilsynet: Afgørelse om billeder af patienter, 27/11 2023.
- Forordning (EU) 2016/679, dansk tekst: art. 6, stk. 1, litra a og f, art. 7, stk. 3, art. 17 og art. 21.
Senest gennemgået: november 2026.
Næste skridt
Læs også: Er det en personoplysning? · Oplysningspligten
→ Kontakt · Tlf. 70 13 63 23 · Ekstern DPO hos Nielco IT
