TV-overvågning i en virksomhed er reguleret to steder. TV-overvågningsloven afgør, hvor der må overvåges, hvordan der skal skiltes, og hvornår optagelser skal slettes. Databeskyttelsesreglerne gælder for de oplysninger, kameraerne opsamler. Til det kommer sikkerheden, for et kamera er også en computer på jeres netværk. Datatilsynet nævner i sine fokusområder for 2026, at det får stadig flere anmeldelser om uautoriseret adgang til netværksforbundne enheder, herunder kameraer. Denne artikel går gennem reglerne og det tekniske, der bør tjekkes.
Hvor må der overvåges
Hovedreglen i loven er, at private ikke må TV-overvåge gade, vej, plads eller lignende områder med almindelig færdsel. Inde i butikker og på kontorer gælder forbuddet ikke, og et område, kun ansatte har adgang til, er heller ikke omfattet. Der er undtagelser for bl.a. tankstationer, fabriksområder, overdækkede butikscentre og visse brancher, og loven har regler om lokale private områder og erhvervsområder i § 2, stk. 1. Datatilsynets vejledning for private virksomheder fra juni 2023 gennemgår dem.
Overvåger I et område, der er omfattet af forbuddet, skal virksomheden efter lovens § 2 e registreres i politiets register over TV-overvågningskameraer, POLCAM. Vejledningen siger, at det normalt skal ske inden for 2 uger efter opsætningen.
Tjek kameraets faktiske synsfelt. Et kamera ved indgangen kan fange fortovet, og så er det ikke længere overvågning af jeres egen dør alene. Er I i tvivl om grænsen, så spørg politiet eller en advokat, før kameraet går i drift.
Skilte og oplysningspligt
Efter lovens § 3 skal private, der overvåger steder med almindelig adgang eller arbejdspladser, oplyse om det ved skiltning eller på anden tydelig måde. Reglerne har få undtagelser, som vejledningens afsnit 7.1 beskriver.
Et skilt er ikke hele opgaven. Lovens § 3 b fastslår, at art. 14 i forordningen og databeskyttelseslovens § 22 gælder uanset skiltningen. Kender I identiteten på dem, der filmes, fx medarbejdere og faste rengøringsfolk, skal de have oplysningerne direkte. Ved besøgende, I ikke har kontaktoplysninger på, kan undtagelsen om uforholdsmæssig stor indsats bruges, og oplysningerne gøres i stedet tilgængelige, fx på hjemmesiden eller på stedet.
Medarbejdere skal have at vide, at der overvåges, hvorfor, i hvilke tilfælde optagelser gennemgås eller gives til politiet, og hvor længe de gemmes. Oplysningen skal som udgangspunkt gives senest, når overvågningen går i gang. Grundlaget for en privat virksomhed er som hovedregel en kollektiv aftale om kontrolforanstaltninger eller legitim interesse, og formålet skal være sagligt. Se kontrol af medarbejdere.
Lyd er en særskilt sag. Hemmelig optagelse af samtaler mellem andre er forbudt efter straffelovens § 263, og vejledningen behandler emnet i afsnit 4. Slå lyd fra, medmindre der er en begrundet og afklaret grund til andet.
Hvor længe må optagelser gemmes
Billed- og lydoptagelser i kriminalitetsforebyggende øjemed skal slettes senest 30 dage efter optagelsen (§ 4 c, stk. 4). De 30 dage er et loft, så optagelserne skal slettes før, hvis I ikke har brug for dem så længe, jf. art. 5, stk. 1, litra e.
Stk. 5 giver en undtagelse, når længere opbevaring er nødvendig for en anmeldelse af noget strafbart eller for en konkret tvist. Ansættelsesvejledningen nævner en bortvisningssag som eksempel. Så gemmes optagelsen af den person, sagen drejer sig om, og vedkommende skal underrettes inden for fristen. Optagelser, der ikke er til kriminalitetsforebyggelse, fx overvågning af tekniske anlæg, følger det almindelige krav om, at de slettes, når behovet er væk.
Videregivelse af optagelser må kun ske på bestemte betingelser (§ 4 c). Skal de ud af huset, så få det vurderet, før de sendes.
Det tekniske spørgsmål er, om sletningen virker. Se i optageren eller cloudtjenesten, om opbevaringstiden faktisk står til det besluttede. Eksporterede klip på en medarbejders computer er omfattet af samme frist.
Kameraernes sikkerhed
Art. 32 gælder for optagelserne. Datatilsynets vejledning kræver, at lagrede optagelser og live-visning ikke kan ses af uvedkommende, og nævner bl.a. placering af skærme, adgangskontrol, brugerrettigheder, multifaktorlogin og firewalls. Har flere medarbejdere adgang, er det relevant med en log, der viser hvem, hvornår og hvad der er gjort med optagelserne. Vejledningen beder også om en risikovurdering, før overvågningen tages i brug.
Det følgende er vores råd til samtalen med IT eller leverandøren:
- Standardkoder. Skift adgangskoden på kameraer og optager, og fjern ubrugte konti.
- Opdateringer. Find ud af, hvem der opdaterer kameraernes software, og om de stadig får opdateringer fra producenten.
- Adskillelse. Læg kameraerne på et net, der er adskilt fra resten af virksomheden. Netværkssegmentering står i Datatilsynets katalog over foranstaltninger.
- Fjernadgang. Find ud af, om nogen kan se kameraerne fra internettet, og hvordan. Apps på private telefoner bør have en ejer.
- Leverandøren. Står en virksomhed for driften eller lagringen, er den formentlig databehandler, og så skal der være en databehandleraftale, se hvornår skal I have en databehandleraftale.
Har uvedkommende set med på et kamera, kan det være et persondatabrud, og så gælder reglerne om anmeldelse, se er det et brud?.
Indsigt i optagelser
Personer, der er filmet, kan bede om indsigt efter art. 15. Svarfristen er den normale. Andre personer på optagelsen skal der tages hensyn til, og vejledningen behandler undtagelserne i afsnit 8. Med en sletning efter kort tid findes optagelsen ofte ikke længere, og det er helt i orden, når fristen er fulgt.
DPO’ens rolle
DPO’en kan rådgive om, hvorvidt overvågningen er nødvendig, og kontrollere skilte, oplysninger, sletning og adgange. Beslutningen om kameraer ligger hos ledelsen, og driften hos dem, der ejer systemet.
Det gør I nu
Gå en tur rundt om bygningen med listen over kameraer. Notér synsfelt, skilt, formål og opbevaringstid. Bed IT om at vise, hvem der kan se optagelserne, og om kameraerne kan nås fra internettet. Skriv det ned, og læg overvågningen ind i fortegnelsen.
Det skal I lade være med
- At sætte 30 dage som standard uden at overveje det · fristen er et loft.
- At lade kameraerne stå på fabriksindstillinger · de er en del af netværket.
- At dele klip i en intern gruppe · videregivelse og adgang har regler.
Det skal I kræve af den eksterne
- ☐ En gennemgang af skilte, oplysningstekster og formål.
- ☐ Kontrol af opbevaringstid og sletning i systemet.
- ☐ En vurdering af adgange, fjernadgang og leverandørens rolle.
- ☐ Rådgivning om risikovurdering, før nye kameraer sættes op.
Kilder
- Lov om tv-overvågning, LBK nr. 182 af 24. februar 2023: §§ 2, 2 e, 3, 3 b og 4 c.
- Datatilsynet: Vejledning om TV-overvågning, private virksomheder, juni 2023: afsnit 3, 4, 6, 7, 8 og 11, læst 5. november 2026.
- Datatilsynet: Databeskyttelse i ansættelsesforhold, marts 2023: afsnit 5.2.
- Datatilsynet: Særlige fokusområder i 2026: netværksforbundne enheder.
- Datatilsynet: Katalog over foranstaltninger: netværkssegmentering.
- Forordning (EU) 2016/679, dansk tekst: art. 5, 14, 15 og 32.
Senest gennemgået: november 2026.
Næste skridt
Læs også: Datatilsynets fokus i 2026 · Passende sikkerhed efter artikel 32
→ Kontakt · Tlf. 70 13 63 23 · Ekstern DPO hos Nielco IT
