Før et AI-værktøj må arbejde med personoplysninger, skal virksomheden kunne svare på fem spørgsmål: Hvad er formålet, hvad er behandlingsgrundlaget, hvilken rolle har leverandøren, bruges oplysningerne til at træne modeller, og hvordan slettes de igen? Svarene skal stå på skrift, før værktøjet rulles ud. Der findes ingen dansk vejledning til private virksomheder om emnet. Datatilsynets vejledning om AI fra oktober 2023 er skrevet til offentlige myndigheder, og det, der følger her, er derfor en anvendelse af de almindelige regler i GDPR på en købt tjeneste.
Reglerne er de samme, værktøjet er nyt
GDPR nævner ikke kunstig intelligens. Forordningen gælder, når personoplysninger behandles, og det gør de, når en medarbejder indsætter en kundemail i en chat, når en assistent læser en postkasse, eller når et system opsummerer et møde. Det nye er, at oplysningerne ofte forlader de systemer, I har overblik over, og at en enkelt medarbejder kan starte behandlingen uden at spørge nogen.
Allerede i et sikkerhedstip fra 2024 beskrev Datatilsynet flere brud med oplysninger fra jobbet, som medarbejdere selv havde tastet ind i generativ AI, mens arbejdspladsen hverken kendte til det eller havde tilladt det. Tilsynet opfordrer arbejdspladser til at sætte organisatoriske rammer for brugen. De rammer ejer ledelsen, og en kort AI-politik er et godt sted at samle dem. De fem spørgsmål her handler om lovligheden af den enkelte brug.
1. Hvad skal værktøjet bruges til?
Art. 5, stk. 1, litra b, kræver udtrykkelige og legitime formål. “Effektivisering” er for bredt. “Forslag til svar på kundehenvendelser i supportkøen” kan man arbejde med, fordi det siger, hvilke oplysninger der indgår, og hvem de handler om.
Formålet afgør resten. Et værktøj til at skrive produkttekster behøver ingen personoplysninger. Et værktøj til at sortere ansøgninger behandler oplysninger om mennesker, der ikke selv har valgt det, og det kan stille krav efter art. 22, hvis resultatet i praksis afgør sagen. En chatbot i kundeservice får alt det, kunderne vælger at skrive. Skriv formålet ned i én sætning, og lad det bestemme, hvilke oplysninger der må lægges ind.
2. Hvad er behandlingsgrundlaget?
Oplysningerne har I indsamlet til noget bestemt. Skal de nu bruges i et AI-værktøj, må I tage stilling til, om den nye brug er dækket af det oprindelige formål, og hvilket grundlag i art. 6 den hviler på. For almindelige kundeoplysninger vil legitim interesse ofte være det spor, der skal vurderes, og for ansatte kommer databeskyttelseslovens § 12 til.
Følsomme oplysninger er et særskilt spørgsmål efter art. 9, personnumre efter lovens § 11. Det mest praktiske svar er ofte en regel om, at de ikke må lægges ind. Kan reglen ikke holdes i praksis, bør I vælge en løsning, hvor oplysningerne er dækket af aftale og opsætning. Vurderingen er uddybet i behandlingsgrundlag for AI.
3. Hvilken rolle har leverandøren?
Behandler leverandøren oplysningerne efter jeres instruks, er den databehandler, og så skal der være en aftale, der opfylder art. 28, stk. 3. Bruger den oplysningerne til egne formål, gør art. 28, stk. 10, den dataansvarlig for netop den behandling. Så videregiver I oplysninger, og det kræver et grundlag.
Svaret afhænger af kontotypen. Leverandører kan have forskellige vilkår for forbrugerkonti og erhvervsaftaler, og en medarbejder med en privat konto er ikke dækket af virksomhedens aftale. Samme produkt kan også rumme flere roller, så læs, hvad vilkårene siger om de enkelte funktioner. Læs også, hvor oplysningerne behandles, for kapitel V gælder, hvis de overføres til et land uden for EU. Se databehandleraftale med en AI-leverandør.
4. Bliver oplysningerne brugt til træning?
Bruges jeres oplysninger til at træne leverandørens modeller, er det leverandørens formål, og det passer dårligt med en rolle som databehandler. Find svaret i aftalen og i opsætningen, for en sætning på en produktside binder ikke leverandøren på samme måde.
Det Europæiske Databeskyttelsesråd (EDPB) skriver i udtalelse 28/2024, at modeller, der er trænet på personoplysninger, ikke altid kan regnes for anonyme. Det rækker ind i jeres vurdering, for en virksomhed, der tager en model i brug, bør efter udtalelsen have vurderet, om modellen er udviklet ved ulovlig behandling. Omfanget følger risikoen ved jeres egen brug. Ved et almindeligt kontorværktøj er det efter vores vurdering nok at læse leverandørens oplysninger og notere, hvad I fandt.
5. Hvordan slettes oplysningerne?
Opbevaringen må efter art. 5, stk. 1, litra e, ikke vare længere end nødvendigt. I et AI-værktøj ligger de ofte flere steder: i samtalehistorikken, i logs, i de filer værktøjet har fået adgang til, og hos underleverandører. Find ud af, hvad I selv kan slette, hvad der slettes automatisk, og hvad leverandørens aftale siger om undtagelser ved ophør. Det er også svaret på, hvordan I håndterer indsigt og sletning i AI, når en person beder om det.
Når svarene viser høj risiko
De fem svar bør føre til en stillingtagen til, om der skal laves en konsekvensanalyse efter art. 35. Datatilsynet mener, at AI næsten altid udløser flere af kriterierne, men det er skrevet om offentlige myndigheder, så vurderingen skal laves for jeres egen brug. Se DPIA for et AI-værktøj. Har I en DPO, skal vedkommende inddrages, før beslutningen træffes, og ledelsen godkender brugen. Har I ingen, og bliver AI en del af kerneaktiviteten, så tag vurderingen af DPO-kravet op igen. Sikkerheden ved værktøjerne hører til de regler for generativ AI, der gælder alle data.
Det skal I lade være med
- At forbyde alt og tro, at det virker · brugen kan flytte til private konti uden for jeres synsfelt.
- At stole på leverandørens ord om GDPR · art. 5, stk. 2, lægger ansvaret hos jer, så læs selve aftalen.
- At vurdere produktet én gang for alle · vilkår og funktioner ændrer sig, så sæt en dato for næste gennemgang.
Det skal I kræve af den eksterne
- ☐ En kort skabelon med de fem spørgsmål, som I selv kan udfylde for hvert værktøj.
- ☐ Læsning af leverandørens aktuelle vilkår med angivelse af dato.
- ☐ En anbefaling af, om der skal laves en konsekvensanalyse, med begrundelse.
- ☐ Tydelig besked om, hvad der er vurdering, og hvad der er et spørgsmål til advokat.
Kilder
- Databeskyttelsesforordningen (EU) 2016/679: art. 5, 6, 9, 22, 28, 35 og kapitel V.
- Databeskyttelsesloven, LBK nr. 289 af 8/3 2024: §§ 11 og 12.
- Datatilsynet: Forhold dig til AI-værktøjer, 22/3 2024.
- Datatilsynet: Kunstig intelligens: vejledning til offentlige myndigheder, oktober 2023, afsnit 6.
- EDPB: Udtalelse 28/2024 om AI-modeller.
Senest gennemgået: november 2026.
Næste skridt
Læs også: En medarbejder har lagt persondata i et AI-værktøj · Hvornår skal DPO’en inddrages?
→ Kontakt · Tlf. 70 13 63 23 · Ekstern DPO hos Nielco IT
