Har en medarbejder lagt personoplysninger i et AI-værktøj, som virksomheden ikke har aftale med, er det som udgangspunkt et brud på persondatasikkerheden, fordi oplysningerne er videregivet til en uvedkommende. Sker det i et værktøj, I har godkendt, og som har en databehandleraftale, er det ofte et spørgsmål om intern regelbrud og ikke et brud på sikkerheden. Afgørende er kontoen, vilkårene og det, der blev delt. Uret efter art. 33 kan være i gang, så vurderingen skal laves med det samme, og alle brud skal noteres, også dem, I ikke anmelder. Der er ikke fundet en dansk afgørelse på området, så vurderingen bygger på de almindelige regler.
Situationen er kendt hos Datatilsynet. Et sikkerhedstip af 22. marts 2024 fortæller om en stigning i brud af netop den type, hvor medarbejdere har skrevet persondata ind i generativ AI uden arbejdsgiverens viden.
Første skridt
Lad medarbejderen fortælle åbent, hvad der er sket. Får folk skældud, hører I ikke om det næste gang. Fasthold fakta: hvornår, hvilket værktøj, hvilken konto, og hvad blev indsat? Gem en kopi af samtalen, før noget slettes, og bed medarbejderen stoppe med at bruge kontoen til arbejdsopgaver.
Tag derefter de fire spørgsmål herunder. Inddrag den, der håndterer brud, og orientér DPO’en efter jeres procedure. Beslutningen om anmeldelse træffes af den dataansvarlige.
1. Hvilken konto?
Virksomhedens konto under en aftale. Findes der en databehandleraftale, der dækker funktionen, og er træning slået fra, er leverandøren jeres databehandler. Oplysningerne er ikke kommet til en uvedkommende på grund af det. Handlingen kan stadig være i strid med jeres regler, fx hvis følsomme oplysninger ikke må bruges, eller hvis formålet er et andet. Det skal rettes og noteres som en afvigelse. Efter vores vurdering er det sjældent et anmeldelsespligtigt brud, men det afhænger af forholdene.
Privat konto eller en tjeneste uden aftale. Her er der ingen databehandleraftale, og leverandøren er ikke under jeres instruks. Art. 4, nr. 12, omfatter uautoriseret videregivelse og uautoriseret adgang. Efter vores vurdering er det et brud, og Datatilsynets ord om brud med input i værktøjer peger samme vej.
2. Hvad siger vilkårene?
Læs de vilkår, der gjaldt for den konkrete konto den dag. Spørg:
- Bruges indhold til at træne modeller, og var det slået fra?
- Hvor længe opbevares samtalen, også efter sletning fra historikken?
- Kan medarbejdere hos leverandøren læse indhold?
- Hvor er oplysningerne behandlet?
Har I mulighed for at slette samtalen hos leverandøren, så gør det, når kopien er sikret, og notér, hvad der skete. Sletning fjerner ikke bruddet, men det kan nedsætte risikoen. Kontakt leverandøren, hvis oplysningerne skal fjernes fra træning. Hvad der kan lade sig gøre, afhænger af vilkårene.
3. Hvad blev delt?
Risikoen afhænger af oplysningernes art. Datatilsynets vejledning om brud fra maj 2025 nævner blandt andet type brud, kategorier og mængde, hvor let personerne kan identificeres, konsekvenser, hvem der har fået adgang, sårbare personer og antal.
Et tænkt eksempel: en kunderådgiver indsætter en reklamation med et navn og et ordrenummer. En anden indsætter en sygedagpengesag med personnummer og lægeoplysninger. Det første giver næppe en risiko af betydning. Det andet er helbredsoplysninger og personnummer, og det ændrer vurderingen.
Se også på, hvad der er genereret. Har værktøjet produceret et svar med oplysningerne, kan det være sendt videre.
4. Skal det anmeldes?
Efter art. 33, stk. 1, skal et brud anmeldes hurtigst muligt og som hovedregel inden 72 timer, fra I blev bekendt med det. Pligten falder væk, når en risiko for personerne er usandsynlig. Som udgangspunkt er I bekendt, når en medarbejder bliver det, og ved tvivl efter de indledende undersøgelser bør I som udgangspunkt anmelde. Datatilsynet kan få oplysninger trinvis efter art. 33, stk. 4.
Medarbejderen, der selv har lagt oplysningerne ind, er ikke hele virksomheden, men regn fristen fra det tidspunkt, en person hos jer forstod, at der var sket en fejl, og læs 72 timer: hvornår starter uret?. Selve vurderingen af risiko står i skal bruddet anmeldes?. Medfører bruddet høj risiko, skal personerne også have besked. Det er emnet i underretning af de registrerede.
Vurderer I, at det ikke skal anmeldes, skal begrundelsen stadig skrives ned. Art. 33, stk. 5, gælder alle brud, og det er brudloggen, der skal vise det.
Efter bruddet
Ét tilfælde er sjældent det eneste. Spørg, om andre gør det samme, og om medarbejderne har et godkendt alternativ. Mangler det, vil de bruge det, der er ved hånden. Datatilsynet anbefaler rammer som en fast del af awareness, retningslinjer eller procedurer og nævner, at arbejdspladsen kan overveje at blokere offentlige generative værktøjer i firewallen. Reglerne for medarbejderne ligger hos ledelsen, se AI-politik på en side. En DPO kan rådgive om indholdet. Ved gentagne brud bør ledelsen se på årsagen, frem for at nøjes med den enkelte fejl.
Det skal I lade være med
- At slette samtalen, før I har en kopi · så kan I ikke vise, hvad der blev delt.
- At vente på, at leverandøren svarer · fristen løber imens, og I kan anmelde trinvis.
- At afgøre sagen med en reprimande · det holder næste fejl skjult.
- At droppe notatet, fordi I ikke anmeldte · art. 33, stk. 5, kræver dokumentation af alle brud.
Det skal I kræve af den eksterne
- ☐ Rådgivning om vurderingen samme dag, som I henvender jer, så vidt det kan lade sig gøre inden for det aftalte.
- ☐ Læsning af de vilkår, der gjaldt for kontoen.
- ☐ Kontrol af, at brudloggen er ført.
- ☐ Forslag til, hvad der skal ændres i regler og oplæring.
Kilder
- Databeskyttelsesforordningen (EU) 2016/679: art. 4, nr. 12, art. 28 og art. 33.
- Datatilsynet: Forhold dig til AI-værktøjer, 22/3 2024.
- Datatilsynet: Håndtering af brud på persondatasikkerheden, opdateret 14/5 2025: afsnit 3.2 og 3.3.
Senest gennemgået: november 2026.
Næste skridt
Læs også: Procedure ved brud · AI og persondata: fem spørgsmål
→ Kontakt · Tlf. 70 13 63 23 · Ekstern DPO hos Nielco IT
