Pseudonymisering betyder, at oplysninger ikke kan henføres til en bestemt person uden yderligere oplysninger, som opbevares separat. Anonymisering betyder, at oplysningerne ikke længere kan knyttes til en fysisk person. Ordene bruges tit, som om de betyder det samme, og forskellen har store følger. Anonyme oplysninger er uden for databeskyttelsesreglerne. Pseudonymiserede oplysninger er personoplysninger hos den, der kan føre dem tilbage til en person, og reglerne gælder fuldt ud. Mange virksomheder har kopier til test, analyse eller rapportering, som de kalder anonyme, mens en kyndig person på kort tid kunne finde ud af, hvem de handler om.
Teksten er opdateret med status pr. 5. november 2026. Reglerne her står, som de gælder i dag. Forslag nævnes til sidst og er markeret som forslag.
Forskellen
Pseudonymisering står i art. 4, nr. 5. Oplysningerne behandles, så de ikke kan henføres til en bestemt person uden yderligere oplysninger, og de yderligere oplysninger skal opbevares separat og beskyttes. Kundenummer i stedet for navn er et enkelt eksempel, når listen med numre og navne ligger et andet sted.
Anonymisering betyder, at oplysningerne ikke længere kan knyttes til en fysisk person. Det følger af betragtning 26, og Datatilsynets katalogside om emnet, senest opdateret 7. november 2023, siger det samme. Tilsynet tilføjer, at reel anonymisering og pseudonymisering er svære og kræver forståelse for, hvordan personer i et datasæt kan identificeres.
Pseudonymisering er derfor en sikkerhedsforanstaltning og står også i art. 32, stk. 1, litra a. Det gør oplysningerne mindre farlige, hvis en konto bliver misbrugt, men det fritager jer ikke for reglerne. Datatilsynet nævner desuden automatisk pseudonymisering som et eksempel på en standardindstilling efter art. 25, fx styret af oplysningernes alder eller af, at et kundeforhold er ophørt.
De typiske fejl
Fejlene herunder er generelle eksempler på, hvordan en kopi kan svigte.
Navnet er væk, resten er der. Uden navn, men med fødselsdato, postnummer og stilling i en virksomhed med 30 ansatte kan de fleste findes. Små grupper og sjældne kombinationer afslører personer.
Fritekst er glemt. Felter med noter, sagsbeskrivelser og mailindhold indeholder navne og helbredsoplysninger, også når de strukturerede felter er renset.
Nøglen ligger ved siden af. Bliver listen, der kobler nummer og navn, liggende i samme database eller mappe, har I ikke opnået meget.
Samme nummer overalt. Bruges samme nummer i flere udtræk, kan de kobles sammen, og det samlede billede kan pege på en person.
En hash af CPR-nummeret. En omregning af et kendt talformat kan ofte føres tilbage, fordi antallet af mulige numre er begrænset. Hvad det betyder for CPR-numre generelt, står i CPR-numre i virksomheden.
Testkopien af produktionen. En kopi af kundedatabasen til test er personoplysninger, og den er ofte dårligere beskyttet end originalen. Har I eget softwareprodukt, er det behandlet under persondata i produktet.
Hvad EU-Domstolen har sagt
IP-adresser var det første store spørgsmål. I Breyer, C-582/14, fastslog Domstolen, at en dynamisk IP-adresse kan være en personoplysning, når der findes lovlige midler til at få identifikation. Dommen handlede om det tidligere direktiv, men tankegangen lever videre.
Den vigtigste nye dom er C-413/23 P af 4. september 2025. Sagen angår forordning 2018/1725, der gælder for EU’s institutioner og har tilsvarende definitioner, og den blev hjemvist til Retten. Domstolen siger bl.a. tre ting.
For det første er pseudonymisering en foranstaltning og indgår ikke i definitionen af personoplysninger (præmis 72). For det andet bevarer oplysningerne deres personlige karakter hos den dataansvarlige, der kan henføre dem (præmis 76). For det tredje er pseudonymiserede oplysninger ikke i alle tilfælde og for enhver personoplysninger. Det afhænger af, om modtageren reelt ikke kan identificere personen (præmis 77 og 86). Midler er ikke rimelige, når risikoen for identifikation er ubetydelig (præmis 82).
For en virksomhed betyder det to ting. Hos jer selv er pseudonymiserede data stadig personoplysninger, så længe I kan koble dem. Hos en modtager kan vurderingen falde anderledes ud, men det er en konkret vurdering af, hvad modtageren reelt kan. Og Domstolen tilføjer, at oplysningspligten vurderes fra den dataansvarliges side før overførslen (præmis 112). I kan altså ikke undlade at oplyse om modtageren med henvisning til, at data er pseudonymiseret for vedkommende.
Forslag, der ikke er vedtaget
Digital Omnibus er et forslag, og definitionen af personoplysninger i art. 4, nr. 1, står uændret. Kommissionen foreslog en tilføjelse, men i Rådets mandat af 22. oktober 2026 er tilføjelsen streget, og Rådet har i stedet to betragtninger om pseudonymisering i lyset af retspraksis. Parlamentet har ingen stilling endnu. EDPB og EDPS har opfordret til ikke at ændre definitionen. Status kan ændre sig, og den gælder pr. 5. november 2026. Læs mere i Digital Omnibus og GDPR.
Sådan vurderer I jeres kopier
Tag de datasæt, I kalder anonyme, og stil spørgsmålene her.
- Kan nogen hos jer eller hos modtageren koble oplysningerne til en person med de midler, der realistisk er til rådighed?
- Er der fritekst, sjældne værdier eller små grupper?
- Findes en nøgle, og hvem har adgang til den?
- Bliver datasættet koblet med andre oplysninger senere?
Er der tvivl, så behandl det som personoplysninger. EDPB’s rapport om sletning fra februar 2026 nævner anonymisering som en almindelig erstatning for sletning, og det forudsætter, at resultatet faktisk er anonymt. Er spørgsmålet afgørende for en konkret behandling, er det et spørgsmål til advokat.
Det skal I lade være med
· At kalde data anonyme, fordi navnene er væk. Se på, hvad der er tilbage.
· At gemme nøglen ved datasættet. Den skal ligge adskilt og beskyttet.
· At bruge rigtige kundedata til test uden at have vurderet det. Kopien er stadig persondata.
Det skal I kræve af den eksterne
- ☐ En gennemgang af de datasæt, I kalder anonyme eller pseudonymiserede.
- ☐ En begrundet vurdering af, hvem der kan identificere personerne.
- ☐ Kontrol af, hvor nøgler og koblingslister ligger.
- ☐ Besked, når status for forslagene ændrer sig.
Kilder
- Databeskyttelsesforordningen: art. 4, nr. 1 og 5, art. 25, art. 32 og betragtning 26.
- EU-Domstolen, C-413/23 P af 4. september 2025.
- EU-Domstolen, C-582/14 (Breyer).
- Datatilsynet: Pseudonymisering og anonymisering: senest opdateret 7. november 2023.
- Rådets mandat, ST 14756/26 og procedurefilen 2025/0360(COD).
- EDPB: Rapport om retten til sletning: vedtaget 10. februar 2026.
- EDPB og EDPS: fælles udtalelse 2/2026.
Senest gennemgået: november 2026.
Næste skridt
Læs også: Kryptering og GDPR · Ret til sletning
→ Kontakt · Tlf. 70 13 63 23 · Ekstern DPO hos Nielco IT
