En chatbot svarer på det, I skriver. En agent gør noget. Den læser postkassen, åbner filer, slår op i CRM-systemet, skriver svar og kan i nogle tilfælde sende dem eller ændre noget i et system. For databeskyttelsen er det en anden situation, fordi værktøjet nu selv henter personoplysninger og handler på dem, mens brugeren laver noget andet.
Datatilsynet har ingen vejledning til private om AI-agenter. Vejledningen om AI fra 2023 er skrevet til offentlige myndigheder. Det, der følger her, er en anvendelse af de almindelige regler i forordningen, og den praktiske del er vores vurdering. Artiklen handler om virksomheder, der bruger agenter. Agenter i eget softwareprodukt er behandlet under AI-agenter i produktet.
Hvorfor en agent er noget særligt
Fire forhold gør vurderingen anderledes end ved et almindeligt skriveværktøj.
Agenten når mere, end opgaven kræver. Får den adgang til hele postkassen for at sortere fakturaer, kan den også læse lønsedlen, lægeerklæringen og kollegaens klage. Art. 5, stk. 1, litra c, om dataminimering rammer direkte her.
Andre personers data følger med. En postkasse indeholder oplysninger om kunder, kolleger og pårørende, som aldrig har hørt om værktøjet. Art. 13 og 14 om oplysningspligt gælder for dem også.
Handlingen er sket, før nogen ser den. Et svar, der sendes til den forkerte, eller en post, der rettes forkert, er et sikkerhedsbrud, hvis det rammer personoplysninger.
Indhold kan påvirke agenten. En mail kan indeholde tekst, der skal få agenten til at gøre noget, afsenderen vil. Filtre, der skal fange den type angreb, findes ikke nødvendigvis i alle scenarier. Det taler for at begrænse både, hvad agenten kan læse, og hvad den kan gøre.
Tre spørgsmål om rettigheder
Mange agenter arver brugerens rettigheder. Forespørgslen til en agent bygger ofte på prompten, aktivitetshistorikken og de data, brugeren har adgang til. Administratorer kan se de tilladelser, en agent beder om, og vælge, hvilke agenter der må bruges. Microsoft beder kunderne selv tjekke hver agents vilkår og privatlivserklæring.
Før en agent tages i brug, skal I kunne svare på tre spørgsmål.
- Hvis rettigheder bruger agenten? Brugerens egne, eller en fælles systemkonto med adgang til alle postkasser? Den sidste giver den største risiko og skal kunne begrundes.
- Hvad kan den læse? Afgræns til de mapper, postkasser eller systemer, opgaven kræver. Er rettighederne for brede i forvejen, så ryd op først, se alle kan se alt.
- Hvad kan den gøre? At læse og foreslå er noget andet end at sende, slette og ændre. Giv skriverettigheder med omtanke.
Logning
Når en agent handler, skal I bagefter kunne se, hvad der skete. Datatilsynets side om logning, senest opdateret 20. oktober 2025, nævner, at en log også kan vise, hvad systemet selv har gjort. Siden omtaler ikke agenter, og behovet for at spore, hvem der har set hvad, gælder også her.
Det særlige ved agenter er, at loggen skal kunne skelne. Står alle handlinger i brugerens navn, kan I ikke se forskel på det, medarbejderen selv gjorde, og det, agenten gjorde på vedkommendes vegne. Det får betydning ved en indsigtsanmodning, efter et brud og i en sag mod en medarbejder. Spørg leverandøren, hvad der kan ses, og test det.
Prompts, svar og agentens mellemregninger kan i sig selv indeholde personoplysninger. Fastsæt, hvor længe de gemmes.
Menneskelig kontrol
Lad et menneske godkende, hvor en fejl kan ramme en person. Et godt udgangspunkt er, at agenten forbereder, og at en medarbejder godkender, før noget forlader virksomheden, eller før noget ændres i en personsag. Godkendelsen skal være reel. Får en medarbejder hundrede forslag om dagen, trykker vedkommende ja.
Træffer agenten beslutninger om personer, skal I også se på art. 22. Efter SCHUFA, C-634/21, kan en automatisk sandsynlighedsværdi være en afgørelse, når den er afgørende for, om en anden indgår en aftale med personen. Se automatiske afgørelser.
Leverandøren
Agenten kommer ofte fra en anden end den, der leverer mailsystemet. Hver leverandør, der behandler oplysninger for jer, skal vurderes efter art. 28, og I skal have en databehandleraftale. Tjek, hvor data behandles, om de bruges til træning, og hvilke underdatabehandlere der er med. Forbindelser, en medarbejder selv opretter, kan være den svageste del. Se databehandleraftale med en AI-leverandør.
Grundlaget skal også passe. Det formål, oplysningerne blev indsamlet til, dækker ikke altid det, agenten bruges til. Giver værktøjet høj risiko for personer, skal I vurdere en DPIA efter art. 35.
Når I går i gang
Vælg en lille, afgrænset opgave først, fx sortering af en bestemt fælles postkasse. Skriv ned, hvad agenten må læse, hvad den må gøre, og hvem der svarer for den. Gør det til en regel, at ingen forbinder en agent til postkasser eller systemer uden godkendelse. Sluk agenter, når opgaven er slut, og fjern deres adgange, ligesom I ville gøre med en vikar.
Det skal I lade være med
· At give en agent adgang til hele postkassen, fordi det er det nemmeste. Afgræns efter opgaven.
· At lade agenter sende eller slette uden kontrol. Start med forslag, der godkendes.
· At lade medarbejdere forbinde værktøjer på egen hånd. Gør godkendelsen til en fast regel.
Det skal I kræve af den eksterne
- ☐ En vurdering af adgange og handlinger for hver agent.
- ☐ Kontrol af, at logning skelner mellem bruger og agent.
- ☐ Rådgivning om grundlag, oplysningspligt og behov for DPIA.
- ☐ En gennemgang af leverandører og underdatabehandlere.
Kilder
- Databeskyttelsesforordningen: art. 5, 13, 14, 22, 25, 28, 32 og 35.
- EU-Domstolen, C-634/21 af 7. december 2023.
- Datatilsynet: Logning af brugernes anvendelser af personoplysninger: senest opdateret 20. oktober 2025.
- Datatilsynet: Kunstig intelligens: vejledning til offentlige myndigheder, oktober 2023.
- Microsoft: Data, Privacy, and Security for Microsoft Copilot: side dateret 9. juli 2026, læst 5. november 2026.
Senest gennemgået: november 2026.
Næste skridt
Læs også: Copilot og persondata · Persondata lagt i et AI-værktøj
→ Kontakt · Tlf. 70 13 63 23 · Ekstern DPO hos Nielco IT
